10 forbandede år med diktatoren

Gianni Infantino har misrøgtet sit embede, men det får ingen konsekvenser - endnu

Statsminister Mette Frederiksen valgte at udskrive folketingsvalg på 10-årsdagen for Gianni Infantinos valg som FIFA-præsident.

Bevares, de to ting har ikke meget med hinanden at gøre, men datoen er da special. Også fordi 26/02/2026 er giftefogedernes helt store dag.

Her skal det så handle om 55-årige Infantino, der for 10 år siden vandt sit store slag i Hallenstadion i Zürich. Med total opbakning fra UEFA og alle de europæiske lande blev han i et kampvalg kåret som afløseren for banditten Sepp Blatter.

Nu skulle alt blive bedre, mere gennemskueligt og det der med korruption og beskidte lokumsaftaler skulle høre fortiden til.

Men det er kun blevet værre. Infantino, der selv sad i en komite, som før kongressen i 2016 lavede et vældig flot reformprogram, kastede alt på møddingen, da han først havde fået de gyldne kæder.

Faktisk gik det galt allerede i forbindelse med selve afstemningen. Mange i den fyldte hal i Zürich var begejstrerede, ja nærmest lykkelige, men ikke denne signatur som efter valget af Infantino skrev i Ekstra Bladet:

’FIFA’s nyvalgte præsident er en gavmild mand. Ingen har som ham i den netop overståede valgkamp lovet så mange penge væk. Det er faktisk ny rekord. Selv i FIFA. Hans konkurrenter har undervejs anklaget ham for at ville tømme FIFA’s kasse på blot tre år.

Men Infantino hørte ikke efter. Og det gjorde et flertal af de delegerede heller ikke. I FIFA er de kendt for at række hænderne ud, hver gang muligheden byder sig. De klappede da også begejstret hver gang han sagde ordet penge, og de kvitterede ved at give ham deres kryds i stemmeboksen.’

Og den taktik har han brugt lige siden. Penge betyder meget blandt de 211 medlemslande, hvor alle får lige meget uanset størrelse.

Som nævnt tidligere stod Europa bag Infantino. Siden har Infantino vendt Europa ryggen og har i stedet kastet sin kærlighed på en række af denne verdens diktatorer. Skumle typer som Donald Trump og Saudi-Arabiens kronprins, der er med til at sikre hans magtbase og hans gentagne genvalg som præsident helt uden modkandidater.

Næste år er han på valg igen, og der skal noget helt ekstraordinært til, hvis der skulle dukke en modkandidat op. Hver af de 211 medlemslande har en stemme, og Infantino har Afrika, Asien, Oceanien og hele det amerikanske kontinent bag sig. Han har lovet dem alle sammen flere penge. Og det skal de nok få, hvis sommerens VM-slutrunde i Mexico, Canada og USA går hen og bliver den økonomiske succes, som FIFA forventer.

For første gang deltager 48 hold, et af Infantinos valgløfter fra 2016, og det bør uvægerligt betyde større omsætning og overskud. Hvis det altså ender, som Infantino prædiker.

Men hvad har vi lært om Infantino i de 10 år, hvor han har siddet som fodboldens ayatollah?

Han er pengegrisk. Han var slet ikke tilfreds med det 13 millioner kroner han i første omgang blev tilbudt i løn som FIFA-præsident. Han nægtede at modtage dem, og han har siden opnået en ganske betydelig lønforhøjelse. Hyren er nu på den anden side af 20 millioner. Oveni kommer så diverse bonusser.

Ansatte i FIFA blev hurtigt grumme kede af hans opførsel og de begyndte at lække oplysninger til pressen. Således slap et internt FIFA-dokument, der gennemgik Infantinos tvivlsomme udgiftsbilag ud. Blandt andet havde han ladet FIFA betale for en række private ting, herunder madrasser for knap 80.000 kroner. Ansatte i FIFA havde sendt en klage over præsidentens pengeforbrug til FIFA’s etiske komite. Her skulle det vurderes, om der skulle rejses en sag mod Infantino.

I bunken af bilag, som han havde bedt FIFA betale, var et fitnesapparat til 60.000 kroner, en smoking til 9.600 kroner, blomster for 5.800 kroner og seks par fodboldstøvler til 8.550 kroner. Det er mange støvler til en mand, der slet ikke kan spille fodbold.

Men inden den etiske komite nåede frem til en konklusion, fyrede Infantino hele bundtet og ansatte i stedet sine egne folk. Siden har der ikke været undersøgelser i FIFA af Infantinos embedsførelse.

Ingen undersøgelser af hans mange rejser i private jetfly, som har ejere i Rusland og Qatar. Ingen undersøgelser af hans specielle boligforhold, heller ikke da undertegnede signatur sammen med den dygtige norske journalist Andreas Selliaas afslørede, at Infantino var flyttet i skattelylejlighed i Zug. En lejlighed som FIFA i øvrigt også betalte.

Infantino kvitterede for vores afsløring ved først at true med advokater og siden ved at kalde os onde. Det skete på pressekonference efter en FIFA-kongres i Rwanda for nogen år siden. Det blev så sidste gang, at Infantino holdt et sådant pressemøde. Pressen bryder han sig ikke om.

Der var heller ingen i fodboldsystemet, der protesterede, da Infantino manipulerede VM-slutrunderne 2030 og 2034 på plads, således at hans nære venner i det blodige regime i Saudi-Arabien bliver værter om otte år. En kæmpe svinestreg, fordi alt er foregået bag lukkede døre.

Det fik heller ingen konsekvenser for Infantino, da han sidste år kom sent til sin egen kongres i Paraguay, fordi han var på rundrejse med Donald Trump i Mellemøsten. Jo, jeg skal huske at nævne, at en række europæiske ledere udvandrerede i protest, da Infantino endelig dukkede op, men jeg har ikke hørt, at nogen undlod at hæve deres diæter.

Ingen protesterede, da Infantino opfandt en fredspris til Donald Trump, eller da FIFA-præsidenten lod sig indrullere i den orange amerikanske præsidents såkaldte fredsråd, der hovedsagelig består af diktatorer. At Infantino ovenikøbet glædede Trump ved at udskrive en større millioncheck til fodboldbaner i Gaza fik ingen i fodboldverdenen til at rynke på næsen. Alle holder deres kæft, selv om Infantino konstant overtræder FIFA’s egne regler om politisk neutralitet. Infantino støtter på mange måder Donald Trumps politik. Det er fakta, og det burde for længst have fældet FIFA-præsidenten.

Infantino har schweizisk pas. Det ved jeg, for jeg har selv set det. Men det er ikke nok for ham. Senest har han også fået libanesisk statsborgerskab. Hans kone er fra Libanon, og det er selvfølgelig rart at have en helle, hvis der en dag skulle opstå en sag mod Infantino i Schweiz, hvor FIFA stadig har sit hovedkvarter.

Jeg vil ikke udelukke, at der kan komme en sag, men så skal det nok være fra folk udenfor FIFA, for der følger alle blindt diktatoren, der er flink til at dele guldstykker ud. Sådan er det i den verden, hvor penge tæller mere end moral.